Nikoline Werdelin (f. 1960) er en prisbelønnet dansk tegner og forfatter og dramatiker. Hun vandt i 1984 dagbladet Politikens tegneseriekonkurrence med sin stribe “Cafe”, der efterfølgende løb i samme avis i 4 år. Siden da har hun arbejdet med striberne Homo Metropolis, Laura & Nugga og Rose, samt skrevet en lang række skuespil til bl.a. Det Kongelige Teater, Aveny-T og Grønnegårdsteatret.
”Jeg synes skuespillerne var dygtige og modige, og det var sjovt at se forestillingen. Selvom jeg ikke forstår russisk, men fulgte med i den danske udgave af Liebhaverne, var det stadig både interessant og underholdende.”
”Jo bestemt. Jeg skrev Liebhaverne da jeg var i begyndelsen af 30’erne, så for mig er det lidt som at se sine gamle børnetegninger igen. Verden har jo også ændret sig siden da. I 90’erne var man i Danmark var meget indadskuende, hvor det handlede om at have det rigtige hus og nyt køkken og så videre. Folk i dag er mere bevidste om deres overforbrug. Og de russiske dramaer behandler jo meget tunge emner, hvor Liebhaverne er et privat drama, med en masse tilsyneladende hverdagssituationer. Jeg var bange for at det virkede lidt trivielt herovre, men flere af de unge russiske publikummer, jeg talte med, sagde bagefter, at de og deres venner var midt i dette! Det har nok noget at gøre med at efter murens fald og den relative politiske ro og forbedrede levestandard, de nu har i Rusland, er de unge familier der, hvor ægteskabelig og materiel prestige ligner det, der er på spil i Liebhaverne. Og så handler Liebhaverne jo dybest set også om et kærlighedstab, og det har jo ingen kulturgrænser”.
”Stilistisk set er det ret anderledes. Den russiske udgave var næsten en time længere end den danske, da der var meget længere pauser … både mellem replikkerne og mellem scenerne. Måske er der en anden tradition for dramatik herovre, hvor ordene får lov til at fylde mere i rummet. Det er ikke så meget min stil – jeg kommer fra tegneserien og kan godt lide at de tunge temaer “underillustreres”. Der var også en del langsomhed mellem scenerne der skyldes manglende teknik … og i den første danske opsætning var der stor vægt på komedien. Det sørgelige var der – men for mig kommer tårerne lettere, når jeg lige har grinet. Herovre bar de dramaet mere højtideligt frem og det var også interessant. Jeg har set Liebhaverne både i Prag og i Bratislava, og der gjorde det samme sig gældende. At man kommunikerer med sit publikum på en mere alvorlig måde.”
Overvejer du selv et ophold i Dansk Kulturinstituts kunstnerlejlighed? Læs mere her.
Photos: tyler_ph, DKI