
Den Ny Demokratifond
Som reaktion på de demokratiske udfordringer i EU’s østlige nabolande etablerede Udenrigsministeriet i 2020 Den Ny Demokratifond.
Fonden støtter nye og eksisterende civilsamfundspartnerskaber med henblik på at styrke den demokratiske udvikling i EU’s østlige nabolande: Belarus, Ukraine, Georgien, Moldova, Armenien og Aserbajdsjan.
Den Ny Demokratifond er opbygget omkring dialog og samarbejde, og fonden sigter mod at skabe nye og styrke de eksisterende forbindelser mellem civilsamfundsorganisationer i de østlige nabolande og Danmark.
Konsortiet
Den Ny Demokratifond støttes af Udenrigsministeriets Naboskabsprogram. Efter et udbud i efteråret 2020 udvalgte Udenrigsministeriet et konsortium bestående af fem organisationer, som udgør Den Ny Demokratifond. Det er:
- Dansk Kulturinstitut (DKI) som lead partner
- 3F – Fagligt Fælles Forbund (3F)
- Dansk Industri (DI)
- Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF)
- International Media Support (IMS)
Budgettet
Med et samlet budget på 50 millioner kr. for 2020-2022 sigter fonden mod at fremme nye tværregionale samarbejder og erfaringsudveksling mellem civilsamfundsorganisationer, kultur-, uddannelses- og vidensinstitutioner i Danmark og EU’s østlige nabolande.
Tematiske fokusområder
Demokratifonden har seks tematiske fokusområder:
- Klima
- Kultur
- Køn
- Arbejdsmarkedsorganisering
- Medier
- Ungdom
Vil du vide mere?
Du kan besøge fondens hjemmeside her.
Konsortiet:
Støttet af: